tirsdag den 13. november 2007

Boris har det "super duper"

Boris har det rigtig godt.
Han er faldet hurtigt godt til i sin nye familie.
Boris er noget af en ballademager......
hvem skulle have troet det ... ha' ha' ...
det havde både hans mor og søskende vist "spottet"!!!.
Her er lige en lille hændelse
fra èn af Boris' allerførste dage i hans nye hjem:
"Boris kunne lugte mad fra stuebordet...
og troede, at man bare lige kunne springe fra sofaen ...
over på bordet... det kunne han alligevel ikke og røg på gulvet
(der var heldigvis ikke langt ned).
Tror han blev lidt forskrækket.
Billederne af Boris er på vej...

Coco giver sin familie en masse glæde og fornøjelse

Coco har indtaget hele hjemmet...
Hun viser ingen frygt eller uro,
tværtimod har hun en masse gå på mod ...
OG et kæmpe overskud.
Hun sørger for, at "være på pletten" hele tiden.
Coco er så heldig at have en skottestoresøster.
Storesøster-Gucci "så Coco an" i starten -
det meste af tiden fra sin "sikre plads" i sofaen...
hun var noget usikker på "den lille hurtige".
Men efterhånden har søskendeparret vænnet sig til hinanden ...
selvom Gucci til tider syntes at Coco er "for" hvalpet!

Coco har også andre "store-søskende" -
de elsker den lille guldklump...
og pragtfuld ER hun da også!

mandag den 12. november 2007

Hr. Hugo Boss .... har overtaget styringen i sin nye familie.

Hugo trives rigtig fint på Fyn.
Her er han sammen med sine nye søskende Camilla & Michella.
Hugo bider i ALT, han kommer pludselig løbende "med åbent gab"
hvorefter han går til angreb på alt der bevæger sig...
både fødder, hænder, knæ, hår & sutsko ...
hans familie tror efterhånden han lider af "damp"..
men "trods alt" en virkelig dejlig hund, man bare ikke kan stå for...
...og her følger så Hugo's seje bil ...... og en lille fortælling om den ganske særlige dag,
hvor Hugo's nye mor kom for at hente ham:
Susanne syntes åbentbart at Hugo havde det så super dejligt
hos sine skotte-søskende ... ihvertfald sørgede hun for,
at udskyde Hugo's afrejse i ca. 3 timer:
Susanne lagde hele Hugo's hvalpebagage i bagagerummet,
bilnøglerne kom med, så var de da forsvarligt låst inde!.
Efter adskillige telefonopkald - og flere timers venten -
lykkedes det endeligt at få en meget hjælpsom "redningsmand" til,
at lirke bildøren op - med diverse alarmer hylende og blinkende...
han udbrød da også lettet bagefter
"at det godt nok var første gang han brød ind i en porsche".
Heldigvis sad Hugo IKKE i bilen men i godt selskab
hos sine søskende inde i den varme hvalpegård.

Gerda har det fantastisk! hendes familie er super glade for hende

Gerda spiser & spiser .. hun elsker at prøve noget nyt!

Natten starter for Gerda i hendes egen seng.
Sidst på morgenen vil hun dog gerne "putte lidt" hos sin mor...
når klokken nærmer sig 7 er det slut med at sove ...
for nu skal hendes "søskende" Rosa & Albert vækkes ...
sjældent har de været så gode til at komme op om morgenen ...
for nu er der jo Gerda at stå op og lege med.
Gerda er blevet en habil "bilkører".
Hver dag henter hun, sammen med sin far,
sin mor på arbejdet.
Gerda stortrives ...
hun har sågar præsteret at jage en kat ud af haven
så jagtinstinktet fornægter sig bestemt ikke!